Frederik Rieper begik straffesparket, der sendte OB foran i fredagens opgør mod Fredericia. Han synes dog, at det var et meget tyndt straffesparkFC Fredericia sluttede efterårssæsonen af med et nederlag. Allerede efter 12 minutter kom gæsterne foran på et straffespark, som Frederik Rieper begik. - Det er for ringe af mig i første situation, at jeg ikke bare bliver bag ham, fordi jeg ved, at han er stor og stærk, men fra mit synspunkt virkede den vildt tynd. - Jeg synes ikke, at jeg rører ham, efter han kommer ind i feltet, men hvis VAR ikke gør noget, er den nok god nok, men jeg synes, den var tynd, siger Frederik Rieper til Viaplay.